Feriepengeforpligtelser

En virksomheds feriepengeforpligtelser dækker over flere forskellige størrelser afhængig af den sammenhæng tallene skal benyttes til.

Kort fortalt er der tale om en gæld til de medarbejdere, der er ansat med løn under afholdelse af ferie. Typisk ansatte med fast månedsløn.

Gælden opgøres forskelligt afhængig af, om opgørelsen skal benyttes til den regnskabsmæssige forpligtelse (gæld i regnskabet), eller om det er den reelle gæld, der skal afregnes i forbindelse med en medarbejders fratrædelse.

Hensatte feriepenge

Opgørelse af den feriepengeforpligtelse, der skal afregnes i forbindelse med en medarbejders fratrædelse, beregnes som oftest i lønsystemet. 

I henhold til ferieloven er al arbejdsindkomst feriepengeberettiget. Det fremgår endvidere af ferieloven, at gælden til medarbejderen udgør 12,5% af den feriepengeberettigede løn.

I arbejdsindkomsten (=feriepengegrundlaget) indgår bl.a:

  • bruttoløn fratrukket udbetalt løn under afholdelse af ferie
  • den skattemæssige værdi af personalegoder
  • bonus / provision

En bonusudbetaling er ikke i alle tilfælde en arbejdsindkomst. F.eks. er en ‘sign-on-bonus’, dvs. en ydelse, der udbetales til en medarbejder for at tiltræde en stilling, ikke en arbejdsindkomst i modsætning til en ‘fastholdelsesbonus’, der f.eks. udbetales til en opsagt medarbejder eller en vikaransat, såfremt denne arbejder loyalt frem til fratrædelsesdatoen.

Julebonus betragtes som en arbejdsindkomst, såfremt bonussen udbetales som tak for et godt år. Dvs. der er ydet en arbejdsindsats for at opnå en julebonus.

Er chefen måske bare i godt julehumør, og udbetaler en julebonus, kan denne vurderes til ikke at være en arbejdsindkomst, og dermed ikke indgå feriepengegrundlaget.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde.

Følgende poster indgår aldrig i feriepengegrundlaget:

  • fratrædelsesgodtgørelse
  • jubilæumsgratiale
  • konkurrenceklausul
  • udbetalt ferietillæg
  • løn udbetalt under afholdelse af ferie

Eksempel

Du kan her downloade en excel fil, der indeholder et eksempel på beregning af feriepengeforpligtelsen.

Regnskabsmæssig forpligtelse

Den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse opgøres til den forventede værdi, der vil være gældende, når medarbejderen afholder ferie med løn.

Feriepengeforpligtelsen baseres på et estimat af de omkostninger, der skal afholdes af virksomheden, når medarbejderen holder ferie med løn, og ikke yder en modydelse i ferieperioden. Da der er tale om et estimat af omkostninger, er der ingen facitliste til beregningen.

Værdien opgøres som udgangspunkt i medarbejderens samlede lønpakke på opgørelsestidspunktet. Har virksomheden budgetteret med en lønstigning inden tidspunktet for hvornår medarbejderen forventes at holde ferie, skal den kalkulerede lønregulering også medtages i den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse.

I den samlede lønpakke indgår (ikke udtømmende):

  • bruttoløn
  • personalegoder (fri bil, tlf. o.lign) *)
  • firmabetalt pension
  • bonus/provision
  • optjent ferietillæg (typisk 1%)
*) Virksomhedens reelle omkostninger – og altså ikke den skattemæssige værdi.

I modsætning til den reelle feriepengeforpligtelse opgøres den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse typisk i virksomhedens finansafdeling.

Skal man løbende bogføre regulering af hensatte feriepenge?

Der er ingen krav i bogføringsloven til løbende at driftsføre reguleringen af hensatte feriepenge. 

En del virksomheder vælger ikke at bogføre den løbende regulering. Ofte fordi det kan være svært at budgettere med, hvornår de enkelte medarbejdere afholder ferie. En indtægt på regulering af hensatte feriepenge kan derfor give et skævt billede af regnskabets budgetafgivelser i feriemåneder.

Omvendt vil en medarbejders fratrædelse udvise en budgetafvigelse i fratrædelsesmåneden som følge af feriepengeafregningen. Denne budgetafvigelse er ikke reel, men vil fremgå af regnskabet som en budgetafvigelse.

I en virksomhed med vækst kommer det ofte som en overraskelse, når der skal udarbejdes årsregnskab, hvis der ikke løbende er udgiftsført hensatte feriepengeforpligtelser. Beløbet er ikke uvæsentligt! 

Lønomkostningerne til nyansatte skal tillægges 12,5% + de regnskabsmæssige forpligtelser. 

I virksomheder hvor der suppleres op med vikarer eller timelønsansatte, når en funktionær afholder ferie, vil det være helt oplagt at bogføre den løbende regulering, da en indtægt på reguleringen modsvares af de ekstra udgifter til vikarer.

Overgang til ny ferielov

Inden den nye ferielov træder endeligt i kraft den 1. september 2020,  er der en overgangsperiode på 12 måneder, hvor der vil være et overlap mellem den gamle og den nye ferielov. 

De feriepenge medarbejderne optjener i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 skal indefryses og enten indbetales til ‘Lønmodtagernes feriemidler‘ eller beholdes som en gældspost i virksomheden. De opsparede feriedage kan hverken afholdes eller udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Det er derfor vigtigt ,at de opsparede feriepenge kan adskilles regnskabsmæssigt fra de øvrige hensatte feriepenge. 

Af afstemningsmæssige årsager anbefaler vi, at der oprettes en særskilt finanskonto i bogholderiet til de indefrosne feriepenge.

 

PAYDAY

I lønperiodens bogføringsbilag indgår løbende reguleringer af den hensatte feriepengeforpligtelse.

Der reguleres for:

  • periodens optjente feriepenge
  • nedskrivning af gæld ved afholdelse af ferie

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, eller lægge en kommentar i feltet nedenfor.

No Comments

Leave a Reply

Kontakt Payday

Telefon: +45 39 65 60 20

Man – fre kl 09:00-16:00

Øvrige henvendelser

Om Payday

Payday er mange års erfaring med løn omsat til ny teknologi med enkelthed i fokus.

Læs mere

Download vores App