Ny principiel dom fra Vestre Landsret om 120-dages reglen (optælling af dage)

Den 21. september 2011 afsagde Vestre Landsret dom i en sag, der angik hvorvidt en opsigelse med det forkortede varsel på 120 dage var afsagt rettidigt.

Sagen handlede om en funktionæransat medarbejder, der var
delvis sygemeldt i 1,5 time dagligt, og hvor der i ansættelsesaftalen var
aftalt forkortet opsigelsesvarsel efter 120 sygedage.

Da virksomheden opsagde medarbejderen med henvisning til
120-dages reglen, opstod der tvist om, hvornår de 120 sygedage var nået.

Landsretten slog fast, at når man er delvist syg fredag
og mandag, så tælles et forholdsvist antal sygetimer med i weekender og på
fridage.

I den konkrete sag lagde landsretten vægt på, at sygefraværet forekom i et bestemt mønster. Det kan  derfor ikke udelukkes, at det kan få betydning for sager med et andet
sygeforløb.