Flere omkostninger til arbejdsgiverne ved længerevarende sygdom

Fra og med 2. januar 2012 er arbejdsgiverperioden ved længerevarende sygdom forlænget fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage.

Denne ændring bevirker, at der først kan opnås sygedagpengerefusion fra og med medarbejderens 31. sygedag.

Når kommunerne udbetaler sygedagpenge, er de berettiget til en delvis
refusion af udgifterne fra staten, når visse betingelser er opfyldt. For at øge kommunernes bestræbelser på at fremme, bl.a. gradvis tilbagevenden til
arbejde, blev disse betingelser ændret i januar 2011. De kommuner, som fører en mere aktiv opfølgning over for de sygemeldte lønmodtagere, har siden januar 2011 kunnet opnå en større refusion i forhold til de kommuner, som fører en mere passiv opfølgning.Selvom dette tiltag ikke har ændret ved arbejdsgivernes adgang til refusion fra kommunerne, har ændringen fået den konsekvens, at en lang række af kommunerne her i 2011 har strammet markant op på dokumentationskravene og ansøgningsfristerne.
Ændringen har også fået den konsekvens, at det i en del tilfælde er blevet vanskelige for virksomhederne at planlægge bemandingen med vikarer, da den sygemeldte medarbejder med meget kort varsel ‘presses’ tilbage på arbejdspladsen med en deltidssygemelding til en stilling, der måske allerede er besat af en vikar.