Ledig stilling

som Payroll trainee

Er du god til tal, og kan du jonglere med Excel, er du måske vores nye trainee?

Payday søger en ambitiøs trainee, der ønsker en karriere indenfor Payroll og med Excel som omdrejningspunkt.

Vi tilbyder en unik trainee tid, hvor du vil få mulighed for at blive lært op i alle finesser i en digital lønadministration. Som en naturlig forlængelse af traineeforløbet, forventer vi, at du fortsætter hos os som løncontroller i en fast stilling.

Oplæring

Du vil være omgivet af dygtige kollegaer, der vil sætte dig grundigt ind i de mange processer, der indgår i en professionel lønadministration. Du vil ikke bare få et hurtigt svar, så du her og nu kan få løst din opgave. Vi har fokus på vigtigheden af, at du også får en forståelse for de love og regler, der danner grundlaget for de opgaver, der skal løses.

Digital hverdag

Servietter og toiletpapir har vi ikke digitaliseret. Vi tænder vores printer én gang om måneden, fordi vi har en enkelt medarbejder i systemet, der er blevet fritaget for digitale lønsedler. Men herudover har vi ingen papirer på kontoret.

Din hverdag i Payday

Den korte version er, at den er forskellig fra i går, og vil heller ikke blive som i morgen.

Vi har selvfølgelig faste opgaver, der skal løses hver måned. Men vi har hele tiden for øje, at vi ikke må låse os fast på nogle rutiner, som kan være svære at komme ud af igen. Det er vigtigt, at vi alle udvikler os hele tiden, og det skal du bidrage med ved at komme med nye forslag til forbedrede arbejdsgange.

Om dig

Du skal kunne lide at arbejde i teams, og må ikke værre bange for at stille ’dumme’ spørgsmål.

Derudover forventer vi, at

  • du er god til at formulere dig i skrift og tale
  • du har et udvidet kendskab til Excel, og ved, at pivottabeller, LOPSLAG, betinget formatering o.lign. ikke er en by i Rusland
  • du har en struktureret tilgang til data og har øje for detaljen
  • du er åben og udadvendt, men går ikke af vejen for også at ’nørde’

PAYDAY tilbyder

Du får muligheden for at være en del af en fremsynet virksomhed i vækst, og hvor beslutningsvejen er kort og uformel.

Du bliver en del af et miljø, hvor humor og en uformel omgangstone præger dagligdagen.

Vores kontor ligger pt.  i Helsingør, men vi flytter inden længe (og senest den 1. juli) til Bøgeskovvej 13 i Kvistgård.

Interesseret

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Hvis du er interesseret, skal du sende din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Upload også meget gerne et videoklip (maks. 2 min), hvor du fortæller, hvorfor du mener, vi skal ansætte dig.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Download vores App