Forskudsferie

Ferielovens §7 rummer mulighed for, at en arbejdsgiver kan tillade den ansatte at afholde ferie på forskud. Dvs. låne af den ferie, der endnu ikke er optjent.

Forskudsferie/lånt ferie skal betales tilbage

Men som det er med alt, hvad man låner, skal det afleveres/betales tilbage igen. Dette gør sig også gældende for ferie, der af afholdt på ’forskud’. Lånt ferie bliver automatisk betalt tilbage i takt med at der optjenes flere feriedage.

Forskudsferie er således ikke en ret til at holde mere ferie. Det er udelukkende en mulighed for at holde noget ferie, der først optjenes på et senere tidspunkt.

Eksempel

Hvis du f.eks. har lånt 5 feriedage til afholdelse i maj måned, vil du automatisk tilbagebetale 2,08 feriedage, når du har optjent dem ved månedens slutning. Herefter skylder du 2,92 dage, som igen vil blive modregnet i kommende måneders optjening. Det vil først være i august måned, hvor du igen har feriedage til rådighed.

 

Lånt ferie

Optjening

Afdrag

Restgæld

Ny feriesaldo

1. maj

5,00

   

0,00

31. maj

 

2,08

2,08

2,92

0,00

30. juni

 

2,08

2,08

0,84

0,00

31. juli

 

2,08

0,84

0,00

1,24

Lånt ferie ved fratrædelse

Fratræder du din stilling, inden du har betalt lånt ferie tilbage, vil du i din sidste lønafregning blive trukket over lønnen for din ’restgæld’

Maksimalt antal dage på forskud

En arbejdsgiver kan kun give tilladelse til at holde forskudsferie med det antal feriedage, som du vil kunne nå at optjene i resten af ferieåret, der slutter den 31. august.

I august måned vil du således maksimalt kunne låne op til 2,08 dage. Denne regel er ufravigelig i ferieloven, hvorfor det ikke er muligt for hverken dig eller din arbejdsgiver at indgå en aftale om, at du låner f.eks. 5 feriedage til afholdelse i august måned.

Forskudsferie i Payday

Hvis din arbejdsgiver har givet dig ret til at holde ferie på forskud, vil du, i Payday, i menuen: SE FERIESALDO, kunne se, hvor mange forskudsferiedage, du har mulighed for at afholde på forskud/låne.

Kontakt Payday

Telefon: +45 39 65 60 20

Man – fre kl 09:00-16:00

Øvrige henvendelser

Om Payday

Payday er mange års erfaring med løn omsat til ny teknologi med enkelthed i fokus.

Læs mere

Download vores App